Lær dansk
nemt og gratis
i Storkøbenhavn

Den Officielle Danskuddannelse (DU) er et tilbud til voksne og unge udlændinge, der har opholdstilladelse samt fast, lovligt ophold i Danmark. Tilbuddet er gratis for nytilkomne udlændinge i de første 5 år, herefter kan man søge om at få kurset bevilliget af kommunen eller deltage som selvbetaler.

For at kunne starte på danskuddannelsen, skal du booke en tid til en visitationssamtale med en af vores vejledere.

Læs mere om uddannelsen her

Forberedende voksenundervisning (FVU) er et gratis undervisningstilbud til voksne, der ønsker at afklare, forbedre og supplere deres færdigheder i læsning, stavning, skrivning, regning, digital opgaveløsning og engelsk.

For at kunne starte på FVU, skal du booke en tid til en screening med en af vores vejledere.

Læs mere om uddannelserne her

Har du brug for fleksibilitet i hverdagen? Tag Den Officielle Danskuddannelse online på e-Sprogcenter.

På e-Sprogcenter kan du selv bestemme, hvor og hvornår du vil lære dansk – så længe, du følger det ugentlige program. Og det betyder ikke, at du er ladt alene, for din lærer følger dig tæt og giver dig individuel feedback hver uge.

Læs mere om onlineundervisning her.

Ordblindeundervisning (OBU) er et tilbud til voksne, der oplever udfordringer med at læse og skrive. Undervisningen har til formål at styrke dine læse-, stave- og skrivefærdigheder samt at lære dig at anvende digitale hjælpemidler til at gøre uddannelse, arbejde og hverdagen nemmere.

Læs mere om uddannelsen her


Bedre til ord, tal og IT
er et tilbud til medarbejdere ansat på en FOA- eller 3F-overenskomst. Det er et særligt forløb til medarbejdere, der har gavn af at blive bedre til at læse, stave, skrive, regne eller bruge IT.

Læs mere om tilbuddet her

Langt de fleste udlændinge, der flytter til Danmark, kan få gratis Danskuddannelse:

Du har ret til op til 5 års gratis danskundervisning fra den dag, du får dansk CPR-nummer.

Hvis du er flygtning eller familiesammenført med en flygtning (I kursist), er undervisningen gratis, og du betaler ikke depositum.

Hvis du er arbejdstager, studerende eller på anden måde selvforsørgende (S kursist), er undervisningen også gratis, men du skal betale et depositum på 2.000 kr., som du kan få tilbage, hvis du består modultestene inden for fristerne.

Hvis du har været i Danmark i mere end 5 år, har du normalt ikke længere ret til gratis Danskuddannelse, men kan betale selv.

 Læs mere om Den Officielle Danskuddannelse her

Det er forskelligt fra person til person, men hvis du følger undervisningen regelmæssigt og ikke holder lange pauser, kan de fleste gennemføre Den Officielle Danskuddannelse på cirka 2 år. Hvor lang tid hvert modul tager, afhænger af dit niveau og hvor hurtigt du lærer.

Læs mere om Den Officielle Danskuddannelse her

For at kunne starte på Den Officielle Danskuddannelse, skal du til en visitationssamtale hos en af vores vejledere. Vejlederen vurderer, om du skal starte op DU1, DU2 eller DU3.

Book en tid til en visitationssamtale her

Karla kan besvare alle dine spørgsmål

Vidste du, at vores chatbot Karla kan hjælpe dig med spørgsmål om din uddannelse? Du kan skrive til Karla på dit eget sprog, og så hjælper hun dig med at finde svar på dine spørgsmål. Skriv din besked til Karla nede i højre hjørne af din skærm.

Søgning